• information
  • Screen Shot 2014-06-06 at 15.35.05

  • Screen Shot 2014-06-06 at 15.34.53
  • Screen Shot 2014-06-06 at 15.34.50
  • Screen Shot 2014-06-06 at 15.34.56
  • Screen Shot 2014-06-06 at 15.35.09
  • Screen Shot 2014-06-06 at 15.35.16
Ring og bestil tid på
Tlf: 48 48 11 22

Invisalign

Vi tilbyder usynlig tandretning med Invisalign

Hos Tandklinik Lyhne er vi glade for at kunne tilbyde vores patienter hurtig og diskret tandretning med det revolutionerende Invisalign-system. Som navnet også antyder, er Invisalign en stort set usynlig skinne, fremstillet i gennemsigtig plast, der sættes uden på tænderne og langsomt, men sikkert retter dine tænder og bid mod den ønskede position. Invisalign henvender sig i særlig grad til de af vores patienter, som ønsker at rette deres tænder, uden at skulle gå med “togskinner” i flere år. Invisalign er altså den perfekte løsning til voksne, der ønsker at forbedre deres tandsæt uden at skulle sætte deres liv på pause eller skæmme deres udseende med en fastsiddende metalbøjle.

Hvordan foregår tandretningen?

Invisalign er et system, der tilpasses den enkelte patient, så når vi har afgjort hvorvidt dit tandsæt egner sig til denne behandlingsform, fremstiller vi hos Tandklinik Lyhne en individuel 3D-behandlingsplan, så du kan visualisere den forvandling dine tænder forventes at gennemgå i løbet af behandlingsforløbet. For at påbegynde forløbet vil vi fremstille din første skinne, så den passer præcis til din mund. Under behandlingsforløbet vil du modtage en ny skinne hver 14. dag, som gradvist vil ændre dit bid og tandstilling, så du kommer tættere på dit drømmesmil – én skinne ad gangen. Da behandlingen foregår gradvist, er den forholdsvis skånsom, men nogle patienter vil dog opleve en trykkende fornemmelse i tænderne, når de tager en ny skinne i brug. Det er en helt naturlig reaktion og betyder blot, at behandlingen virker, som den skal.

Invisalign-behandlingen afhænger af den enkelte patients ønsker og behov, så det er svært at sige med sikkerhed, i hvor lang tid man skal gå med skinnen. I nogle tilfælde kan behandlingen overstås på få måneder, mens det andre gange er nødvendigt med tidshorisont på op til 18 måneder. Set i det store perspektiv, er det dog en lav pris at betale for at få et snorlige, smukt smil resten af livet.

Hvad kan Invisalign gøre for dig?

Invisalign kan hjælpe på flere forskellige problematiske tandstillinger som fx krydsbid, underbid, for stort mellemrum mellem tænderne eller pladsmangel i munden på grund af for mange tænder. Er du i tvivl om, hvorvidt dine tænder vil egne sig til en behandling med Invisalign, eller ønsker du at vide mere om prisen på behandlingen, er du altid velkommen til at kontakte os hos Tandklinik Lyhne. Ring til os eller send os en mail på nl@tandklinik-lyhne.dk, så tager vi en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med at opnå en flot tandstilling og et sundt bid.

Mere viden om Invisalign

Invisalign har for alvor vundet indpas blandt mænd og kvinder, der ønsker at få rettet tænder. Og med god grund. Det er en enkel og effektiv behandling, der viser resultater allerede efter få uger.

Vil du gerne læse mere om Invisalign bøjlen, kan du få viden om alle fordelene ved behandlingen i denne artikel i Alt for Damerne eller Eurowoman. Her fortæller en patient om sine oplevelser med Invisalign, og de gode resultater den gav hende.

Online tidsbestilling

Kontakt

Jernbanegade 7

3480 Fredensborg

48481122
nl@tandklinik-lyhne.dk

trusting

Tandklinik Lyhne får
4,9 ud af - 10 anmeldelser på Google:
Læs her

Links

På nedenstående links kan du få information om bla. de forskellige behandlinger vi udfører, forandringer i mundhulen eller tilstødende væv, læse om nyheder inden for tandpleje og stille spørgsmål til eksperterne.

www.tandogmund.dk
www.tandlaegeforeningen.dk
www.sundhed.dk
Tandlæge Espergærde
Tandlæge Nivå
Tandlæge Hillerød
Tandlæge Humlebæk
Tandlæge Nødebo